Manicure er det samme som håndbehandling, hvor det handler om pleje af dine hænder.
Jeg tilbyder som udgangspunkt to typer manicure, der hjælper dig med at få vedvarende pæne, smidige og sunde hænder. Det er tillige min hensigt, at når du får en håndbehandling, så kan jeg vejlede dig i, hvordan du selv kan holde dine hænder sunde, bløde, pæne og smidige.
Når du kommer til mig første gang for at få plejet dine hænder, finder vi sammen frem til, hvilken form for håndbehandling du har brug for.
Hænderne er den kropsdel, vi fysisk bruger allermest, og hænderne er et anatomisk kompliceret værktøj, der er udsat for mange negative påvirkninger. Derfor er det vigtigt at pleje dine hænder på den rigtige måde. Mine håndbehandlinger kan være en hjælp i den retning.
Med min manicure får du både eksklusiv forkælelse og effektiv pleje af hænderne.
Oversigt over manicure (håndbehandlinger)
Pleje af hænder – lille behandling
Med denne manicure får du luksuspleje til dine hænder og negle.
Håndbehandlingen omfatter et helende og fugtgivende håndbad, peeling, håndmassage, scrub samt afsluttende pleje.
Pleje af hænder – stor behandling
Denne håndbehandling indbefatter pleje til hænder og negle.
Her får du en håndspa med Premium Spa Collection 3 step fra Amway.
Desuden får du håndpleje, behandling med paraffin og helende massage af hænderne.
Samt påføring af Artistry neglelak fra Amway.
Recent Comments